
Det er ikke kun voksne som kan have stor glæde af lydbøger, det kan de små størrelser i den grad også. Specielt hvis de mangler interessen ved at læse selv, eller hvis de ikke har nemt ved at læse. Så er lydbøger et godt alternativ. Herunder kan du læse om gode lydbøger til børn i forskellige aldersgrupper.
0-3 år
For børnene mellem 0-3 år er det nok ikke manglende interesse, eller besvær ved at læse, som sætter en stopper for læsning. De kan bare ikke selv læse endnu. Men ved brug af lydbøger kan man plante interessen for bøger og læsning. Kaninen der så gerne ville sove er en fantastisk lydbog, som kan hjælpe barnet med at falde til ro, inden det er tid til at sove. Det kan være et godt værktøj at have til de besværlige aftener, hvor barnet bare ikke vil sove. Man kan også få en anden bog som hedder Elefanten der så gerne ville sove. Man følger elefanten Ellen på hendes tur gennem en magisk skov, og hendes tur bliver beskrevet på en måde som får barnet til at falde til ro, hvorefter barnet kan få en god nattesøvn.
3-6 år
Til børnene mellem 3-6 er der mange af de gode klassikere som de kan nyde som lydbøger. Alt fra Peter Pedal til Dyrene i Hakkebakkeskoven. Der findes generelt rigtig mange gode lydbøger til børn i denne aldersgruppe, og der vil helt sikkert være noget til alle børn. De kan enten lytte til dem selv, eller også kan man som voksen være med til at hjælpe dem med at leve sig ind i historierne. Det er fordelen ved alle de klassikere man finder i denne kategori, da der er stor chance for at det er historier man selv har læst da man var barn. Nostalgien ved at lytte sammen med sine børn kan skabe et godt bånd, og kan være en god inspiration for børnene. Hvis barnet ikke er så glad for at læse, så kan man altid sætte dem lidt i gang med lytningen, hvis man selv viser interesse for det. Børn synes jo ofte at dét de voksne gør, er vældig interessant.
6-9 år
Til børnene i aldersgruppen 6-9 er der endnu flere gode historier at vælge mellem. I denne kategori indgår der også mange klassikere som f.eks. Den Lille Prins, Gummi-Tarzan, Troldepus mm. Der er mange valgmuligheder, så børnene har mange gode læsemuligheder, og de kan vælge frit. Der vil med garanti være nogle lydbøger som fanger netop dit barns interesse. Så hvis man lige hjælper dem i gang med at finde en god bog, så vil de være opslugt.
Leave a Reply